Content area
Full Text
Portræt: Denne artikels overskrift er genbrug af titlen på et foredrag, som tidligere socialminister og nuværende formand for OK-Fonden - aktuel som mulig ny aktør i Syddjurs Kommune - Else Winther Andersen, 69 år, har holdt over 100 gange.
Et foredrag, som er både bevægende og medrivende og tillige et stykke dansk historie - og som i summarisk form beskriver en helt usædvanlig karriere.
Else Winther Andersen er vokset op på en gård i Støvring ved Aalborg. Hun måtte nøjes med syv års skolegang, fulgt op af ophold på Gerlev Idrætshøjskole på Sjælland.
Opholdet satte Else Winther Andersen i stand til som kun 18-årig at undervise i svømning ovre i Vestjylland, ligesom hun også underviste i idræt på en skole.
»Ja, der var også noget, der hed Udkantsdanmark dengang,« bemærker Else Winther Andersen.
I 1962 blev Else Winther Andersen gift med Preben Wittrup Andersen, og sammen købte de en gård i den nu tidligere Nibe Kommune.
Der var fremdrift i de unge folk - nok lidt mere end de lokale syntes godt om - og Else Winther Andersen stak med egne ord også tidligt hovedet frem og kom med i ungdomsarbejdet i Aalborg Landboforening.
Pænt farvel
Blandt det unge pars resultater var opførelsen af en ny staldbygning.
En dag kom »Store Kresten« over på gården:
»A vil seje pænt farwal,« lød det.
»Jamen, Kresten, rejser du da,« spurgte Else Winther Andersen.
»Nej - men det gør I - den gård...